-
SOVETID - PETITE COLLECTION
-
MØBLER
-
LEGETID
Hjem / Kollektioner / Stole
De nye jubilæumsmodeller hylder både fortidens klassikere og fremtidens behov. Stolene kommer i fire varme og tidløse farver – beige, brun, sand og dusty green – og er betrukket med blød, moderne bouclé, der både føles og ser fantastisk ud. Stoffet består af 51 % genanvendt polyester – en detalje, der afspejler ønsket om at tænke mere ansvarligt i materialevalget.
KK Kids Chair er en lænestol og et legemodul samlet i ét som en del af vores funktionelle møbelunivers. Stolen er både blød og robust, og den er nem at løfte, skubbe og tumle med. Det gør den oplagt som multimøbel og flytbar siddeplads i hjemmets forskellige rum, fx når der laves mad i køkkenet, er filmaften i stuen eller legeaftaler på værelset.
Vores børnestole er skabt med en god siddekomfort som giver den rette støtte. Den ekstra lomme i siden kan bruges til at opbevare bøger, legetøj eller andre hemmelige skatte.
OEKO-TEX®-certificeret – tryghed i hver eneste detalje
by KlipKlaps polstrede møbler med skum og stof er certificeret med OEKO-TEX® STANDARD 100, Product Class 1 – verdens førende mærke for tekstiler testet for skadelige stoffer. Det betyder, at stof, skum og alle øvrige komponenter som lynlåse, knapper, velcro, sytråd og backing er testet efter strenge internationale krav og fundet fri for kemikalier, der kan udgøre en sundhedsrisiko.
En ekstra sikkerhed, når børn leger, hviler og vokser med vores møbler – hver dag.
Bemærk: Gælder alle polstrede møbler med skum og stof undtagen 4 Fold, 3 Fold, 3 Fold Single og 3 Fold XL, hvor kun det stykke stof med logo ikke er omfattet.
Læs mere om OEKO-TEX® her
KK Kids Chair har en lav sæde højde på 14 cm, som er perfekt til børn i alderen 0-3 år. KK Kids Chair XL er lidt højere med sine 23 cm, og den egner sig rigtig godt til de små i børnehavealderen.
Stolene holder formen med fyld af koldskum og er lavet i samme høje kvalitet som vores foldemadrasser med et blødt og slidstærkt betræk. Vælg mellem en række flotte farver nedenfor.