Din kurv
Close Alternative Icon

CSR – ANSVARLIGHED OG TRYGHED

Hos by KlipKlap er vi bevidste omkring vores sociale ansvar som virksomhed, og med omtanke for både mennesker og miljø, forsøger vi at minimere de negative påvirkninger på det omkringliggende samfund.

For os er det vigtigt at producere og sælge bæredygtige produkter, som vores kunder kan have glæde af i en lang årrække. Derfor er vores møbler en kombination af tidsløst design, høj kvalitet og super funktionalitet – som vi kompromisløst har tænkt ind i hele processen.

Vi ønsker at lave møbler til både børn og voksne, som er en direkte modpol til den ”brug og smid væk” kultur, der præger vores samfund og forbrugsvaner. Derfor er vores madrasser udviklet til at fungere som et multimøbel med mindst fem forskellige funktioner, hvor disse brugsegenskaber udfylder en række praktiske behov, der kan gøre indkøbet af yderligere møbler, madrasser og tumle- legeredskaber overflødigt.

Hos by KlipKlap har vi foretaget nogle helt bevidste valg og fravalg, der betyder, at vores produkter bliver udviklet og produceret sammen med en række af nøje udvalgte underleverandører. Inden for deres respektive områder, er flere af dem førende inden for bæredygtig og ansvarlig produktudvikling og produktion og meget anerkendte i branchen. Alle vores møbler og puder bliver skabt, polstret og syet under velordnede arbejdsforhold, der er i fuld overensstemmelse med vores holdning og værdier, omkring hensyn og omtanke for mennesker og miljø.

Produkter:

Når du vælger et møbel fra by KlipKlap, har vi allerede fortaget en række valg, som er med til at børn sikkert og trygt kan lege og tumle i et højkvalitetsprodukt.

Kemi:

Alle vores produkter overholder EU’s kemikalie-lovgivning REACH, der er lavet for at sikre et højt beskyttelsesniveau for sundhed og miljø.

Desuden er vi gået skridtet længere, og størstedelen af vore møbeltekstiler er OEKO-TEX® 100 certificeret og overholder flere og strengere krav end REACH. Vi arbejder løbende på at bruge flere tekstiler, som er OEKO-TEX® 100 certificeret og produceret af genanvendte materialer, men uden at gå på kompromis med slidstyrke, holdbarhed og design.

Alt skum der benyttes i vores møbler er OEKO-TEX® 100 certificeret, hvilket betyder, at skummet er produceret uden brug af forbudte kemikalier. I nye skummøbler kan der i starten være en svag ”skumlugt”, der dog forsvinder hurtigt, og derfor heller ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko eller fare.

  • Flammehæmmer: er ikke brugt i vores møbelstof eller skum.
  • Formaldehyd: er ikke brugt i vores møbelstof eller skum.

Leverandører:

Alle møbler er produceret i Europa, på fabrikker der er ISO 9001 og ISO 14001 certificeret, og som dermed opfylder en lang række skrappe krav omkring kvalitetsstyring, gode arbejdsforhold og miljøvenlig produktion. Disse certificeringer ligner på mange måder f.eks. EU blomsten og Svanemærkningen, der er henholdsvis den europæiske og den skandinaviske udgave.